CIRKULÆR ØKONOMI – VEJEN MOD EN RESSOURCEEFFEKTIV FREMTID

Velkommen til fremtiden! - Ej, det er måske så meget sagt. Men det kan ikke diskuteres, at principperne bag ‘cirkulær økonomi’ skal indgå som en markant del af vores fremtid, hvis vi skal overlevere en sund, rask og smilende verden til de kommende generationer. Det er i virkeligheden en ny æra defineret af genbrug, genanvendelse og ansvarligt forbrug. Fordi vores nuværende forbrugsvaner belaster miljø, klima og dyreliv, og det er i allerhøjeste grad uholdbart, uacceptabelt og uetisk, når planetens knappe ressourcer misbruges som følge af en “mere-vil-have-mere”-mentalitet. Vi er nemlig blevet vant til et system, hvor der produceres, købes, bruges og – til sidst – smides væk. Dét bliver til et problem, når der er næsten otte milliarder mennesker på jordkloden!

Cirkulær økonomi er altså ikke bare en trend, en dille, det nye sort eller popkulturssnobberi. Niks, det er faktisk en hastesag, et kriterium for en planet i balance og en menneskepligt. Er du fristet til at hoppe med på vognen? Hvis du er nysgerrig, så dyk ned i det blomstrende univers af cirkulær økonomi sammen med os!

Mørkeblåt bomuldssengetøj med en krøl på midten

HVAD ER SÅ CIRKULÆR ØKONOMI?

En af løsningerne på problematikken er en omstilling til såkaldt ‘cirkulær økonomi’. Begrebet dækker over, at ressourcer indgår i en evig cirkel. Det foregår ved, at vores produkter skal repareres, opgraderes, genbruges eller genanvendes eller nedbrydes på naturlig og uskadelig vis. Selve navnet er inspireret af netop naturen, hvor alle elementer på en eller anden måde spiller en rolle i et uendeligt kredsløb, der sikrer en planet i balance til fordel for alle levende væsner. Ja, nogle gange er det faktisk en god idé at “køre i ring”.

Hos FairLiving har vi et markant fokus på, at den cirkulære økonomi skal afspejle sig i vores produkter. Vi har derfor Cradle to Cradle Certified® GOLD-certificerede håndklæder, bademåtter og sengetøj.

HVORFOR OVERGÅ TIL CIRKULÆR ØKONOMI?

Argumenterne for en omstilling til en cirkulær økonomi på samfundsniveau er faktisk ret fornuftige. Der er to aspekter, som vi kan dykke ned i: det naturmæssige og det økonomiske.

I forhold til det naturmæssige, så er de overordnede fordele en reduktion af affaldsprodukter, en formindsket udledning af klimaskadelige gasser og en indskrænkning af påvirkningen af miljøet. En rapport fra Ellen MacArthur Fonden viser eksempelvis, at vi i Europa kan skære 50% af vores nuværende udledning af CO2 og samtidig reducere forbruget af byggematerialer, pesticider, forbrug af vand i landbruget samt ikke-vedvarende energi i produktionen med 32% i 2030. I Danmark er der i særdeleshed også fordele, idet en rapport udarbejdet af Erhvervsstyrelsen forudser, at et større fokus på implementering af cirkulær økonomi kan reducere ressourceforbruget af nye råvarer i Danmark med 50% og samtidig formindske udledningen af CO2 med 3-7% i 2035.

Når man læser de fantastiske fordele, cirkulær økonomi har for miljø, klima og dyreliv, så kunne man tænke, at det da lyder noget dyrt at efterkomme. Et lille land som Danmark bør måske snarere fokusere på opretholdelse af økonomien, snarere end at være foregangsland for ellers prisværdige missioner. Men en omstilling, der prioriterer cirkulær økonomi, kan faktisk være gavnlig for Danmark fra et økonomisk perspektiv. Det estimeres, at vi i 2035 kan tilføje 45 milliarder ekstra i dansk BNP samt tilføje 7.000-13.000 jobs til dansk erhvervsliv.

Dansk Industri påpeger hertil, at Danmark som foregangsland i forhold til cirkulær økonomi kan sikre, at danske virksomheder vil få en konkurrencefordel på det globale marked på længere sigt. At indtænke cirkulær økonomi i sin forretningsmodel og sine produkter er en katalysator for innovation og vil desuden reducere danske virksomheders sårbarhed over for ressourcer, der er af begrænset karakter. Ydermere vil dansk erhvervsliv stå med uvurderlig ekspertise inden for området, når resten af verden begynder processen med at implementere cirkulær økonomi.

Alt i alt er cirkulær økonomi altså en “win-win”-situation for samfund og planet.

Hvidt sengetøj med krøl ude i siden

CIRKULÆR ØKONOMI I TEKSTILINDUSTRIEN

Tekstilindustrien er uden den mindste tvivl én af de største syndere, når det kommer til at påvirke miljø, klima og dyreliv i negativ grad. Tekstilindustrien står for 8-10% af CO2-udledningen globalt, hvilket overstiger både den samlede udledning for international søfart og flyvning. Der brændes eksempelvis 677 ton nyt tøj i Danmark hvert år, hvilket svarer til 2,7 millioner t-shirts. Hertil kommer, at bare én enkelt t-shirt kræver 1.400 liter vand – eller mere end 10 fyldte badekar.

Der er flere aspekter, hvor tekstilernes cirkulære egenskaber kan optimeres på. Hos FairLiving er en stor del af vores produkter bionedbrydelige, hvilket vil sige, at de er af naturlig, økologisk bomuld og uden skadelige kemikalier, hvorfor de kan nedbrydes naturligt på knap tre måneder. Man kan selvfølgelig også skille tekstiler ad i deres små bestanddele, der så kan bruges i nye produkter. Pointen er, at der er muligheder for både at gøre et tekstilprodukt cirkulært på biologisk og teknisk vis. Hvis man er skarp med nål og tråd, så kan man naturligvis også selv reparere sine tekstiler, så de får bare lidt længere levetid. Det hele hjælper!

Som forhandler af tekstiler, så er vi hos FairLiving i den grad bevidste omkring vores rolle for at begrænse de negative tendenser. Faktisk spiller vi en vigtig rolle, idet vi skal sørge for, at produkterne lever op til de krav, som et cirkulært produkt skal have. Dén del har vi sørget for, så nu skal kendskabet til sådanne cirkulære tekstiler blot spredes i det ganske danske land. Det er lettere sagt end gjort, men vi kæmper videre i det ansvarlige forbrugs tjeneste.

Hvis du har mod på at lære mere og følge udviklingen, så inviteres du hermed til at følge os på vores sociale medier. Vi er både aktive på Instagram, Facebook og TikTok. Kom gerne ind og giv dit besyv med. Vi er lydhøre og spændte!

Mod en bedre fremtid sammen.

Dit valg. Vores valg. Fælles ansvarlighed.

FairLiving.