To håndklæder kastet henover en stol. Farverne på håndklæderne er grøn og mørkeblåTo håndklæder kastet henover en stol. Farverne på håndklæderne er grøn og mørkeblå

HVAD ER CRADLE TO CRADLE? 

Cradle to Cradle er et designkoncept, der skaber rammerne for at udvikle produkter, der er produceret efter den cirkulære økonomis principper.

Cradle to Cradle Certified® er et registreret varemærke skabt af The Cradle to Cradle Products Innovations Institute, hvis formål er at støtte den bæredygtige udvikling og cirkulære forandring ved at introducere og udskifte nye tilgange til produktion og produkt.

Det betyder, at Cradle to Cradle-produkter hele tiden tilstræber at forbedre den bæredygtige tankegang, så produkter sikkert kan indgå i nye kredsløb og genbruges efter endt levetid, ikke efterlader nogen form for affald eller har nogen negativ effekt på miljøet.

FAIRLIVINGS ARBEJDE MED CRADLE TO CRADLE

Vi kender det. Virksomhederne producerer. Vi forbruger. Og så bliver det til affald. Det er sådan, de fleste økonomiske processer fungerer i øjeblikket. Produkter, tekstiler og genstande bliver produceret, og når de har tjent deres værnepligt, så smider vi det ud. Derud, hvor det ikke tjener noget formål. Det er dét, vi kender som vugge-til-grav.

Men det behøver nødvendigvis ikke at være sådan. Produkter, der er Cradle to Cradle Certified® er designet med det formål, at de enten kan genanvendes eller biologisk nedbrydes. Så når du køber FairLivings Cradle to Cradle-certificerede produkter og tekstiler, så får du ikke bare et lækkert produkt – du får et helhjertet engagement i en mere bæredygtig fremtid, der understøtter den cirkulære økonomi.

CRADLE TO CRADLES FEM VURDERINGSKRITERIER

Cradle to Cradle bygger sin produktstandard på at evaluere et produkts sociale- og miljømæssige tilgang ud fra fem kategorier. Det betyder, at produktet skal have en placering i alle fem kategorier for at opnå en Cradle to Cradle- certificering. Det er en omfattende certificering. Det ved vi godt. Men det er en fantastisk certificering med et fantastisk formål.

De fem vurderingskriterier omfatter:

  1. Materialesundhed – produktets fulde kemiske sammensætning og påvirkning.
  2. Genanvendelse – produktets cirkularitet og genanvendelsespotentiale.
  3. Vedvarende energi – produktets energiforbrug og CO2-udledning.
  4. Vandressourcer – produktets vandressourcer og dets indflydelse på miljøet.
  5. Social ansvarlighed – produktets påvirkning på samfundet.

De fem vurderingskriterier bygger alle på strenge krav, regler og retningslinjer. Det vil vi prøve at uddybe lidt mere, så det skaber en større forståelse for, hvad de produkter, som FairLiving forhandler, har været igennem.

Materialesundhed

Sunde kredsløb kræver sunde materialer. Og det er netop dét, det første kriterie, materialesundhed, lægger op til. For uden sunde materialer kan vi ikke sikre sunde kredsløb i den cirkulære økonomi. Det kræver derfor, at produktet og dets indholdsstoffer bliver analyseret ned i mindste detaljer, så det kan dokumenteres, hvordan produktet ikke skader mennesker og miljø. Det betyder, at der har været en ufrivillig tredjepart inde at vurdere, hvad FairLivings håndklæder, bademåtter og sengetøj indeholder. Vi ved derfor helt nøjagtigt, hvad produktet indeholder, og ikke kun hvilke skadelige stoffer produktet ikke indeholder. 

Genanvendelse

Det andet kriterie handler om produktets cirkularitet, altså genanvendelse.Det er vigtigt, at et Cradle to Cradle-produkt kan indgå i et nyt kredsløb. Her skelner Cradle to Cradle mellem den biologiske- og tekniske cyklus, afhængigt af, hvordan produkterne er designet til at kunne genanvendes. Hele produktets cirkularitet bliver evalueret med det hovedsagelige formål at resultere i et affaldsfrit økosystem.

Vedvarende energi

Det tredje kriterie handler om vedvarende energi. Et vigtigt aspekt, når vi taler om et produkts bæredygtighed, er de ressourcer, der er anvendt i produktionen. Her er et af målene at opnå en produktion, der er CO2-neutral og en forventning om 100 pct. anvendelse af vedvarende energi. For Cradle to Cradle er det vigtigt, at virksomheder arbejder hen mod at blive CO2-positiv og ikke bare CO2-neutral. 

Vandressourcer

Vand er en essentiel ressource for liv. Derfor er håndteringen af vandressourcer det fjerde kriterie. Et produkts brug af vand og kvaliteten af spildevandet er et vigtigt bæredygtighedsaspekt at vurdere ud fra, så fremtidens vandforsyningen kan sikres og vand udledt fra produktionen har drikkevandskvalitet. Målet er, at vi i fællesskab skal være med til at sikre vandforsyningen for den kommende generation. 

Social ansvarlighed

Det sidste kriterie handler om social ansvarlighed. Her bliver virksomheden vurderet ud fra anerkendte standarder om social ansvarlighed og arbejdet med menneskerettigheder. Det handler altså ikke kun om vores produkter, men også hvordan vores produkter er produceret. 

Det var de fem kriterier i en Cradle to Cradle-certificering. Men der arbejdes ikke kun ud fra de fem kriterier, der er også tale om fire niveauer: bronze, sølv, guld og platin. Helt kort betyder det, at produkterne hvert andet år skal re-certificeres og kunne dokumentere fremskridt. Man kan derfor se de fire niveauer som en form for karakter, hvor et produkt kan opnå guld i det ene kriterie og sølv i et andet kriterie. På den måde bliver det en mere dynamisk certificering, hvor de fem kriterier er i udvikling og produktet hele tiden skal sigte efter at blive endnu bedre.

Derfor er vi også stolte over, at de Cradle to Cradle-produkter FairLiving forhandler, som minimum har scoret Cradle to Cradle Certified® Gold.

To hvide håndklæder og et brunt håndklæde i en brun, vævet kurv, der bliver båret af hånden på en person

TO KREDSLØB EN TANKEGANG

Et væsentligt kriterie i en Cradle to Cradle-certificering er, som sagt, produktets egenskab til at kunne indgå positivt i et nyt kredsløb. Derfor synes vi, det er vigtigt at uddybe dette kriterie, da det skaber fundamentet for, hvorfor FairLivings hjemmetekstiler adskiller sig fra andre økologiske tekstiler. 

Selvom Cradle to Cradle taler om to kredsløb, det tekniske- og det biologiske kredsløb, så er målet det samme. Alt skal kunne vende tilbage til et kredsløb. Intet må gå tabt. Nul affald. Det er grundstenen i den cirkulære økonomi. 

Naturlige eller bionedbrydelige fibre cirkulerer i et biologisk kredsløb, som sikrer, at produktet kan genanvendes efter brug og forblive i et lukket kredsløb. Produktet bliver enten til kompost eller andre materialer, som herefter kan bruges til at lave nye produkter. På den måde bliver gamle produkter ikke til affald, men til næringsstof for naturens cyklus eller et nyt produkt. FairLivings Cradle to Cradle certificerede produkter hører til det biologiske kredsløb, da tekstilerne er produceret af naturlige fibre, som kan nedbrydes i naturen.

Produkter, der er produceret til at cirkulere rundt i et teknisk kredsløb, er allerede optimeret under design- og fremstillingsprocessen som materialeressourcer til det næste kredsløb i nye produkter. Det betyder altså, at produktet efter endt levetid kan blive til råvarer i et nyt produkt.

FAIRLIVINGS FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED 

Hos FairLiving har vi valgt Cradle to Cradle som vores tilgang til at arbejde med bæredygtighed. En af de primære grunde til, at vi ser det store bæredygtige potentiale i Cradle to Cradle, er, at denne certificering omfavner alle de vigtige aspekter indenfor ansvarlighed. Ansvarlige produkter handler nemlig om meget mere end at mindske CO2-udledningen og reducere klimaaftrykket. Det handler om, at produkt og produktion skal efterlade positive fodaftryk.

Designkonceptet ved en Cradle to Cradle certificering er derfor yderst effektiv, når vi har fokus på bæredygtighed, da certificeringen kommer hele vejen rundt om produktets, produktionens- og materialets ansvarlighed. Målet er nemlig, at både forbrug og produktion skal have en positiv effekt på økonomi, mennesker og miljø.

NÅR GODT IKKE ER GODT NOK

Vi tror på, at vi ikke bare kan minimere os ud af klimakrisen. Vi skal gøre os klogere på cirkulær økonomi. Vi skal tænke i cirkler. Derfor tænker vi i cirkler.

Vi beskytter ikke nødvendigvis miljøet ved bare at køre mindre i biler, reducere vores plastikforbrug eller affaldssortere. Vi ødelægger bare mindre. Ved at optimere de samme produkter til at gøre mindre skade på miljøet, påvirker vi jo stadig klimaet, men miljøpåvirkningen er bare ikke lige så stor. Men er det ikke godt? Jo, det er naturligvis godt, men det er bare ikke godt nok. Det er i hvert fald ikke den komplette løsning.

Derfor ser vi designkonceptet, Cradle to Cradle, som en god kandidat til at få rettet op på tingene. Cradle to Cradles tilgang stræber nemlig efter at genopfinde nye produkter, tænke anderledes og designe innovativt, så det skaber brugbare produkter, der påvirker miljøet positivt, og ikke bare påvirker miljøet mindre. Det handler om, at vi tænker produkter ind i nye kredsløb. Produkter skal ikke ses som affald. De skal ses som næringsstof for noget andet. Nye produkter. Nye kredsløb.

Vi ved godt, at det næsten kan gøre en rundtosset at tænke i cirkler. Det her skriv kan gøre en rundtosset. Men vi håber og tror på, at flere vil stræbe efter at producere mere cirkulært. Vi skal se Cradle to Cradle som en motivation for at tænke og genoverveje produktets design og innovation, så det udelukkende har en positiv effekt på mennesker og miljø.

“Cradle to Cradle Certified®is the world’s most advanced science-based, multi-attribute certification program for designing, making and verifying materials and products that are safe, circular and responsibly made” – The Cradle to Cradle Products Innovations Institute.